NÅR LIVET KASTER MUDDER TIL DIG!

Kender du følelsen?

Du er helt sikkert her og er i gang med at læse det her, fordi du er garanteret har haft denne følelse i et sted i dit liv. Det kan være det startede helt fra dit barndom, teenage alder eller når du har gået fra din første voksenslivs-kæreste. 

Hvor du tænkte;

" - Sh*t happens? Og det skulle lige være mig!" 

Guess what? Det er ikke KUN dig!

Det sker til alle i et sted i livet. Det kaldes livets lektier. 

Har du tænke dig hårdt hvorfor vi har så meget ondskab og onde-gerninger i livet, og kunne enten relatere til buddhistisk, religiøs eller filosofisk syn, uanset hvilke syn du vælger. Dem alle sammen fatter det samme ting. 

Læring! Nemlig! Du læste rigtigt. Når vi er et menneske er vi alligevel forbundet til det animalistisk stadie om vores eksistens. Vi skal lære at gå, men vi må først og fremmest kravle. Det er ikke alle os der er lige så gode til at finde sin føde uden hjælp, for nogle af os tager tiden længere end forventet. I fleste tilfælde forskere mente menneskehedens udvikling i hjernen stopper når man når 22-års alderen. 

Er det sandt dog? Er det ikke også en statistisk beregning der generaliserer 1% af befolkningen, som har intet at gøre med 7 billion af dem alle.

Så før du kaster mudder til din livserfaringer, og være sur på din nabo, din veninde, din mor, din far eller dine søskende. Tænk dig en omgang til, hvis de ikke var der til at ødelægge et eller andet du syntes det gik fantastisk, du ville aldrig lære noget om livet. 

Er det også ikke det du kæmper for hver dag du vågner op og ser lyset. 

At du vil gerne lede efter den mening du så inderligt brænder for og vil gerne finde fin mening, livsmål med livet. 

Så du kan danse hverdag så skør som du kan... 

Uden at græde dine øjne ud resten af dit liv.

Lys og kærlighed

Artemis Solluna